trees environnment

KlimaFacts


Drivhusgasser

Mindst 14,5% af de globale udledninger af drivhusgasser stammer fra den animalske del af landbruget (FAO, 2014). To tredjedele af landbrugets samlede udledninger af drivhusgasser er fra den animalske ‘produktion’ (FAO, 2016).

Arealanvendelse

Ifølge forskere fra Oxford Universitet bruger den animalske fødevareproduktion – kød, mejeri, æg og dambrug – 83% af verdens landbrugsareal, men bidrager kun med 18% af kalorier og 37% af protein på verdensplan. (1)

Årsagen til at husdyr kræver så stort et landbrugsareal er, at dyrene fungerer som ”mellemled” og gennemsnitligt forbruger seks gange mere protein, end de selv producerer. (2)

Flere end 70 milliarder dyr opdrættes hvert år på globalt plan. Det kræver græsning og dyrkning af foder på store mængder jord. Derfor menes den største kilde til ødelæggelse af andre arters levesteder og tab af biodiversitet at være husdyrsektoren, som producerer animalske fødevarer. Fx bruges i Sydamerika ca. 70% af det areal der tidligere var Amazonas regnskov nu til græsning af kvæg, hvor meget af det resterende bruges til at dyrke foderafgrøder. (3)

Vandforbrug og -forurening 

15.000 liter vand skal der til for at producere bare ét kilo oksekød. Til sammenligning kræver det kun 1.500 liter at producere et kilo hvede. (4) Dette skyldes, at dyr er ”mellemled”, som i gennemsnit kræver seks gange mere protein, end de producerer. Deres opdræt kræver en enorm mængde foder, som kræver store mængder af verdens ferskvand.

Desværre er det ikke kun vandmangel, der er et problem. Det er også vandforurening, hvor husdyrproduktion på verdensplan ses som den førende årsag. (5) Når gødningen fra de mange landbrugsdyr spredes på markerne, udvaskes en del og havner i vandløb og i havmiljøet. Her giver næringsstofferne rig grobund for alger. Det skaber problemer med iltsvind og fiskedød i dedanske farvande. (10)

Løsningen: Mindre animalsk, mere plantebaseret

Vores spisevaner spiller en betydelig rolle i vor tids miljø- og klimaudfordringer. Ligesom den mad, vi vælger at spise er en del af problemet, er det heldigvis også en central del af løsningen.

I Danmark er kødforbruget pr. indbygger flere gange højere end det globale gennemsnit og overskrider, hvad der bæredygtigt kan produceres inden for planetens rammer. (8)

Plantebaserede fødevarer har generelt et langt lavere klimaaftryk end animalske, hvad enten man måler pr. gram, kalorier eller protein. (7) Kigger man på den samlede forskning om fødevarers miljø- og klimapåvirkning ses det at jo mere plantebaseret kosten er, desto mere bæredygtig er den. (9) 

Hvor stort er potentialet i kostændring?

Potentialet i at skrue op for planter og ned for det animalske forbrug er således stort. Præcis hvor meget vand, land og drivhusgasser, man sparer kommer an på de konkrete fødevarer, som træder i stedet for.

Generelt vil et skifte fra animalsk til plantebaseret kost:

  • Reducere klimaaftrykket fra vores fødevarer med op til 73% (1)
  • Reducere forbrug af ferskvand med en tredjedel, ca. 20.000 liter vand pr. person om ugen. (1) (2)
  • Lægge beslag på 75 % mindre landbrugsjord. (1)

Hovedforfatter til et af de største studier om emnet, som blev udgivet i journalen Science i 2018, Joseph Poore fra Oxford Universitet, udtalte:

”En plantebaseret kost er sandsynligvis den største enkeltstående måde at reducere sit aftryk på planeten, ikke kun mht. drivhusgasser, men også havforurening, arealanvendelse og vandforbrug. Det er langt større end at skære ned på sine flyrejser eller at købe en elbil.” (1b)

Kilder

  1. Poore, J. og T. Nemecek. 2018. “Reducing food’s environmental impacts through producers and consumers.” Science 360:987-992.
    1a: DRs artikel om studiet: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/plantebaseret-kost-reducerer-drivhusgasser-med-op-til-73-procent
    1b: The Independents artikel om studiet: https://www.independent.co.uk/life-style/health-and-families/veganism-environmental-impact-planet-reduced-plant-based-diet-humans-study-a8378631.html?utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwAR37DkPMq3dBvXKUtZ2zxJOCBxhdQi1pOY68xOub8rHvGOJez9ZyL-NGnOs#Echobox=1559382669
  2. Aiking, H. 2011. “Future Protein Supply.” Trends in Food Science & Technology 22:2-3.
  3. Steinfeld, H., Gerber, P., Wassenaar, T., Castel, V., Rosales, M., & De Haan, C. 2006. “Livestock’s long shadow: Environmental issues and options”. Rome, Italy: FAO.
  4. Mekonnen & Hoekstra, 2010. “THE GREEN, BLUE AND GREY WATER FOOTPRINT OF FARM ANIMALS AND ANIMAL PRODUCTS, Vol. 1: Main Report, Value of Water, The Netherlands, https://waterfootprint.org/media/downloads/Report-48-WaterFootprint-AnimalProducts-Vol1_1.pdf
  5. FAO, 2017. “Water pollution from agriculture: a global review. Executive summary”, http://www.fao.org/3/a-i7754e.pdf
  6. FAO, 2013. http://www.fao.org/news/story/en/item/197623/icode/
  7. Minter, 2018. “Her får du mest ernæring for klimaaftrykket”, CONCITO, https://concito.dk/concito-bloggen/her-far-du-mest-ernaering-klimaaftrykket
  8. Minter, 2019, “Danske kostråd og madvaner bør klimaoptimeres”, CONCITO, https://concito.dk/nyheder/danske-kostrad-madvaner-bor-klimaoptimeres
  9. Perez-Cueto, J. A et al. 2019 “Which Diet Has the Least Environmental Impact on Our Planet? A Systematic Review of Vegan, Vegetarian and Omnivorous Diets” Sustainability, 11, 4110
  10. Danmarks Naturfredningsforening, 2019. “Kraftigt iltsvind i danske farvande: Kvælstofudledningen er alt for stor”, https://www.dn.dk/nyheder/kraftigt-iltsvind-i-danske-farvande-kvaelstofudledningen-er-alt-for-stor/